Aasivik
Grønlandsk ord for "sommersted" eller “sommerlejr”, der betegner de bosteder, hvor inuit mødtes om sommeren, før de blev bofaste. I løbet af 1970'erne og 1980'erne genoplivede de unge på Grønland Aasivik-traditionen og samledes én gang årligt for at diskutere politiske emner samt grønlandsk kultur og identitet. Det første af disse stævner blev afholdt i 1976 og fandt sted indtil 1996. Efter en pause på 15 år blev traditionen genoptaget i 2012. Justesen deltog i Aasivik-stævnet i 1980, som blev afholdt nær den forladte bygd Qoornoq nord for Nuuk. Nogle af hendes fotografier fra stævnet indgår i en værkserie fra samme år.